Børn og unge i Erritsø Kirke
Spaghettigudstjenester
Vi holder spaghettigudstjenester for børnefamilier i Erritsø kirke kl. 17.00. Gudstjenesterne varer en halv times tid, er tilrettelagt for børn og børnekoret medvirker. Efter Gudstjenesten går vi over i sognehuset og spiser en børnevenlig aftensmad. Maden er gratis for børn og koster 25 kr. for voksne.
Datoer i foråret 2012:
7.marts 18.april 9.maj (evt. udendørs)

Gospel-koncert
Torsdag den 29. marts kl. 16.00 er der gospelkoncert i Erritsø Sognehus. Det er de 51 konfirrmander ved kirken, som giver koncert. De skal øve gospel hele dagen i sognehuset under ledelse af Lars Jochimsen og Rune Herholdt. Vi skal i løbet af dagen gå fra at høre spæde teenage morgenstemmer i huset til at føle fællesskabet ved at synge gospel af fuld hals. Konfirmandgospeldagen er et led i den nye form for konfirmationsforberedelse, vi har i Erritsø kirke. Om efteråret har vi traditionel ugeundervisning, men om foråret er det afløst af hele dage i stedet, hvor konfirmanderne så får fri fra skole for at deltage. Dagen har været en stor succes de seneste år, og koncerten plejer også at være det. Arrangementet er gratis og varer ca. en times tid

nov.11
Familieklub i Erritsø Sognehus
Vi mødes hver anden tirsdag til spisning og hygge i sognehuset kl. 17.00 – 20.00. Indtil nu er vi fire familier med 9 børn. Programmet er på børnenes præmisser. Det er gratis at deltage, men vi skiftes til at lave maden. Tilmeld til jdk@km.dk.
BABY-SALMESANG
Vi tilbyder babysalmesang i foråret hver onsdag fra den 7. marts til den 9. maj 10.15 - 11. 45 med undtagelse af onsdag i påskeugen. Forløbet ledes af organist Birgitte Krogsgaard i samarbejde med sognepræst Mariane Sloth.
Vi mødes i kirken 10.15. Efter sang og aktiviteter her hygger vi os i Sognehuset med kaffe/te og lidt brød.
TIDLIGERE ARRANGEMENTER
Ny sæson i Børnekoret
Fra januar begynder en ny sæson med kirkens børnekor. Børnekoret er for alle i 3. og 4. klasse, samt 2. klasse efter aftale. Her har man mulighed for at afprøve om det at synge i kor, er noget man har lyst til. Vi mødes hver torsdag kl. 14-15 i sognehuset for at synge, danse, kigge på noder og have det hyggeligt. I løbet af foråret kommer vi til at deltage i fastelavn, spaghettigudstjenester og lignende børne- og familiegudstjenester, ca 4-5 gange. Hvis man bliver rigtig glad for at synge i kor, er der efter Børnekoret mulighed for at fortsætte i Kirkekoret. Undervisningen er gratis, og forældre er altid hjertelig velkomne til at overvære korprøverne. Vi begynder torsdag d. 4. januar kl. 14. Tilmelding og spørgsmål meget gerne til: organist@erritsoekirke.dk eller på mobil 3069 0887.
Søndag 19. februar 2012 kl. 14.00 Tøndeslagning, udklædning, kattekonger og dronninger optræder alt sammen i dag, hvor vi fejrer fastelavn med gudstjeneste og sang i kirken. Bagefter slår vi katten af tønden, spiser fastelavnsboller og drikker varm kakao. Vi slutter ca. kl. 16.00. Tilmelding ikke nødvendig.
sept.11
En spaghettigudstjeneste er en kort børnevenlig gudstjeneste. Efter gudstjeneste spiser vi sammen. Det er altså let og hyggeligt for den travle børnefamilie. Det koster 25 kr. for voksne og er gratis for børn.


BUSK-gudstjeneste
sønd. d.30. oktober 2011 kl. 10.00
BUSK står for Børn, unge, sogn og kirke og er en familiegudstjeneste. Det kommer til at handle om Guds hemmelighed. Glæd jer til at høre hvad hemmeligheden er...
Efter Gudstjenesten er der kirkefrokost, som koster 25 kr. for voksne og er gratis for børn.
Dåbstræf
Vi vil gerne invitere til dåbstræf i Erritsø kirke lørdag den 3. marts kl. 10.00 for alle, der er blevet døbt i kirken for 5 år siden. Vi skal sammen se døbefonten, synge sange, høre en fortælling, se hinandens dåbsbilleder og have en lille gave. Bagefter får vi boller og kakao/saft i Sognehuset. Det hele slutter omkring kl. 11.30.
Krybbespilsgudstjeneste 2011
Minikonfirmanderne opførte et krybbespil og kirkekoret medvirkede.




Maria får besøg af engelen Gabriel



Herodes gav befaling om folketælling

Josef og Maria på vej til Betlehem

Efter at have ledt længe får de plads i en stald

I stalden føder Maria sit barn

På marken får hyrderne besked af engle

Hyrderne drager til Betlehem og ser barnet i krybben

Vismændene fra Østerland er på vej

- og når frem til Betlehem






Bagefter var der æbleskiver med mere i Sognehuset
Juleaftensgudstjeneste
24. december kl. 10.30 er der Julegudstjeneste specielt for børnefamilier. Så er der god tid bagefter til at få forberedt julemiddagen og få middagssøvn. Håber vi ses til en festlig julegudstjeneste.
Juletræsfest
Torsdag den 29. december er der juletræsfest i Erritsø sognehus. Vi begynder i kirken kl. 14.00 med en kort julegudstjeneste og går derefter over i sognehuset. Her skal vi danse rundt om juletræet have julegodter og måske skal vi også møde julemanden. Alle børn må gerne tage en nissehue med.
Sognemedhjælperne i Fredericia inviterer til Helligtrekongers-vandring.
Alle, der har lyst, samles fredag den 6. januar, kl.16.30 foran Sct. Michaelis Kirke i Fredericia. Her synger vi Dejlig er den himmel blå, får uddelt fakler og følges ad til Christianskirken. I våbenhuset modtages vi med varm kakao inden den korte gudstjeneste i kirken, hvor der fortælles, tegnes og danses! Gudstjenesten begynder kl. 17.30, og kl. 18.30 er der bestilt en bus til at køre os tilbage til Sct. Michaelis Kirke, der har det behov. Hele arrangementet er gratis, og alle børn og voksne er velkomne.
Spaghettigudstjeneste
den 18. januar kl. 17.00
En spaghettigudstjeneste er en kort børnevenlig gudstjeneste. Der er fokus på at børnene skal være aktive under gudstjenesten. Efter gudstjenesten spiser vi sammen i sognehuset. Det er let og hyggeligt for den travle børnefamilie. Maden koster 25 kr. for voksne og er gratis for børn.