Siden 1200-tallet har der været kirke i Erritsø. I kirkens dåbsværelse findes et billede af den gamle, hvidkalkede kirke med et lavt tårn mod vest og våbenhus ud mod Bygaden.
Den følgende - dog på enkelte punkter opdaterede - tekst stammer fra jubilæumspublikationen, "Erritsø Kirke 1899 - 1999", udgivet af Erritsø Menighedsråd, 1999.
(NB! Der kan klikkes på billederne for at se dem større.)
|
Siden 1200-tallet har der været kirke i Erritsø. I kirkens dåbsværelse findes et billede af den gamle, hvidkalkede kirke med et lavt tårn mod vest og våbenhus ud mod Bygaden. |
|
Gennem århundreder var kirken privatejet. Den var dårligt bygget og dårligt vedligeholdt, endda så dårligt at kongen i 1681 befalede alle kirker i Jylland at give en rigsdaler til Erritsø Kirkes renovering - og det på trods af, at Erritsø er et rigt sogn med gode gårde og fede jorder.
I begyndelsen af 1700-tallet var kirken derfor i nogenlunde stand. Kirkens smukke dåbshimmel og alterparti er også fra den tid. Men kirken forfaldt igen. I slutningen af 1800-tallet bestemte man sig for at rive den gamle kirke ned og bygge en ny på samme sted. I 1894 købte tiendeydere kirken af den daværende ejer, tømmerhandler Valeur. Prisen var 17.000 kr.
Den nye kirke blev tegnet helt i tidens stil af arkitekt Bjerre, Fredericia. Han døde under byggeriet. Det blev arkitekt Jespersen fra Viborg, der stod for kirkens færdiggørelse.
 |
16. januar 1898 begyndte man at rive den gamle kirke ned. Den viste sig at være endnu ringere end ventet. Flere gange måtte håndværkere springe for livet, når store stykker af kirken faldt uventet ned.
Grunden blev undersøgt for ting og sager. Man fandt Peder Gribs grav og kårde, men ellers ikke noget særligt.
|
Allerede den 23. maj lagde man grundstene til den nye kirke, og det var de smukt tilhuggede sokkelsten fra den gamle kirke.
Kirken blev placeret på nøjagtig samme grund og med samme mål som den gamle.
Ikke bare sokkelstenene blev genbrugt. Man genbrugte også den smukke indgangsportal, en miniudgave af indgangsportalen til Ribe Domkirke, hvortil Erritsø dengang hørte.
|
Den 7. maj 1899 blev kirken indviet af biskop Gøtzsche, Ribe. Biskoppen havde tidligere været sognepræst i Sct. Michaelis i Fredericia.
Han havde derfor tit prædiket i den gamle Erritsø Kirke, som dengang var anneks til Michaelis Kirke.
|
 |
Biskoppen frydede sig over den nye, lyse og venlige kirke, der nu skulle være den ydre ramme om kirkens liv og vækst fremover. Det var noget helt andet end den gamle, mørke og fugtige kirke, hvor biskoppen tit havde frosset, når han var i Erritsø for at prædike.
Og nye tider blev det. På den tid kom der for alvor liv i de gamle vækkelsesbevægelser, både de grundtvigske og de indremissionske i hele Fredericiaområdet. Det betød nyt liv og større kirkegang i Erritsø Kirke.
Når kirken oplever nye tider med kirkebyggeri og nyt åndeligt liv, gælder det om at få det bedste fra fortiden med over i det nye.
Det gjorde man også fint i Erritsø. Adskillige fine ting fra den gamle kirke fik plads i den nye. Alterparti, dåbshimmel, døbefont, prædikestol, nummertavle og flere andre ting kom til ære og værdighed i de nye omgivelser.
Man fandt også plads til det gamle vievandskar. Det blev anbragt i våbenhuset, men står der ikke mere, idet det nu er blevet forfremmet til døbefont i den nye kirke på Lyng.
Når der opføres en ny kirke i et sogn, er det almindeligt, at man overfører en ting fra den gamle ting til den nye. Her blev det altså det gamle vievandskar. Det bruges uden dåbsfad, så dåbsvandet er i det dybe hul i granitten, hvilket er sjældent, men fint.
|
Alterpartiet i Erritsø Kirke er fra begyndelsen af 1700-tallet. Det er fint træskærerarbejde. Til højre ses Moses med lovens to tavler i venstre hånd og med førerstaven i den højre som tegn på, at det var ham, der førte Israels folk ud af trældommen og ufriheden i Ægypten.
I den modsatte ende ses den sejrende Kristus, der kommer igen i al magt og herlighed. Han bærer sceptret i sin venstre hånd og gør sejrstegnet med den højre. |
 |
Mellem Moses som pagtens begynder og Kristus som pagtens fuldender lever vi i denne verden, men også her har Gud grebet ind til liv og frelse for mennesker. Her fødtes Jesus Kristus julenat. Det ses af alterbilledet.
Øverst oppe ses den lidende Kristus, som han er og behandles i denne verden, med blødende sår på arme og ben og med tornekrone, men også med herskerstaven i sin hånd med dannebrog - som tegn på, at denne foragtede Jesus ikke desto mindre også her hos os har et folk, som har ham til herre og frelser, og som han leder. Derfor har han herskerstaven i venstre hånd og gør sejrstegnet med den højre.
Mellem øverste og midterste felt i den store altertavle står med store, forgyldte bogstaver: "Jeg er vejen, sandheden og livet".
Tilsammen en storartet forkyndelse af, hvad allerede apostelen Johannes skriver: "Loven blev givet ved Moses, men nåden og sandheden er kommet ved Jesus Kristus". (Johs. 1.17)
Alterbilledet i det store alterparti er blevet udskiftet to gange.
Det oprindelige alterbillede er fra begyndelsen af 1700-tallet.
 |
Det er malet på brede brædder og forestiller nadverens indstiftelse, sådan som kunstmaleren dengang forestillede sig. Det er interessant, fordi det er fuld af tidshistoriske fejl.
Det andet alterbillede forestiller Jesus, der prædiker "Kom hid til mig!" - nærmest et bjergprædikenmotiv. I forbindelse med kirkerestaureringen af Erritsø Kirke i 1973 fik man det nuværende alterbillede, et fødselsmotiv fra julenat, malet af kunstmaler Røjbæk. |
På kirkeskibets bagvæg mod vest findes to mindetavler. Den ældste er for en oberst Christian von Ellebracht, der 1680 kom til Henneberg Ladegård, hvor han giftede sig med enken efter den tidligere ejer. Han døde i 1731 og blev begravet i Erritsø Kirke.
Den anden mindetavle er for den navnkundige Peder Grib, en af Tordenskjolds tapre officerer. Han var med i flere søslag og mistede til sidst sin højre arm.
Som tak fik han overdraget Færgegården i Snoghøj af kong Frederik den Fjerde. Han døde i 1757 og blev også begravet i Erritsø Kirke. Ved siden af mindetavlen hænger hans kårde.
Dåbshimlen over døbefonten er kirkens smukkeste træskærerarbejde og rummer ligesom alterpartiet en god forkyndelse.
|
De seks bærende elementer er bagoverbøjede, gravide kvinder med strittende bryster, som vil vise, at disse kvinder ikke bare vil føde børn, men også er i stand til at opforstre dem. Det er et billede på, at vi i kirken genfødes til et iv som Guds børn, og at vi i kirken kan finde næring til vort kristenliv. |
 |
l Dåbsbefalingens ord om "at døbe og lære...." står i nederste felt i den sekskantede dåbshimmel, men i modsat rækkefølge: "Lærer dem og døber dem...."
Også dengang var folk flinke til at få deres børn døbt, men glemte bare at lære dem, hvad Jesus havde befalet. Derfor denne bevidste fejl for at gøre opmærksom på nødvendigheden ikke bare af dåb, men også af oplæring.
Under dåbshimlen hænger en smuk forgyldt due. Duen er symbol på både Helligånden og fred. I dåbsfadet ser man det samme - med Helligånden, der skal komme over Jomfru Maria, så hun skal føde det barn, der skal være Guds søn.
Sådan genfødes vi ved Helligånden til et liv som Guds børn. Samme Helligånd vejleder til ret kristent liv og ret kristen tro, så der kan være fred med den hellige Gud i himlen og det døbte menneske, der lever i troen på Gud.
Orglet i Erritsø Kirke er ikke særligt stort, men et vældigt godt orgel, bygget af Bruno Christensen i Tinglev, et af landets største og førende orgelbyggerier. Orglet har otte stemmer fordelt på to manualer og pedal.
|
Aleneste Gud i Himmerig Ske lov og pris for sin nåde, som han har os skænket faderlig, at fri os af syndens våde! På jorden er kommen stor fryd og fred, vi mennesker må vel glædes ved Gud yndest og gode vilje.
Vi love, vi prise og takke dig, al æren skal dig tilhøre, o Herre, Gud Fader i Himmerig, for kærlighed, du os mon gøre! Du alle ting har i vold og magt, det alt må frem, som er din agt, thi frygte vi ingen fare.
|
 |
Erritsø Kirke har to klokker, der er støbt i Lybeck i 1898. De har også (haft) 100-års jubilæum, idet de ringede for første gang ved kirkens indvielse 7. maj 1899.
Den store klokke har følgende indskrift: "Herrens ord bliver evindelig!". På den lille klokke står: "Ære være Gud i det høje!"
Kirken har nu automatisk ringe- og kimeanlæg, og kirkens klokker er ofte i brug på grund af de mange gudstjenester og kirkelige handlinger i Erritsø Kirke.
Nu ringer alle klokker mod sky,
det kimer i fjerne riger;
hver søndag morgen højt på ny
stor glæde mod Himlen stiger.
Det toner med lov og pris og bøn
fra jord mod Paradishaven:
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.
Og der blev glæde på jorderig,
lig glæden i engles Himmel:
Livskongen løfter op med sig
til livet sin børnevrimmel.
På grund af sognets vækst blev der bygget endnu en kirke i Erritsø sogn. Den var længe undervejs, men blev endelig færdiggjort og indviet advent 1994. Lyng Kirke er moderne i stil og indretning. Den er tegnet af Inger og Johannes Exner. Kirken ligger i den anden ende af sognet med en pragtfuld udsigt over Lillebælt.
 |
I 1957 blev Erritsø udskilt fra Sct. Michaelis kirke i Fredericia og blev dermed et selvstændigt sogn og pastorat.
Første sognepræst var Jens Enevoldsen, der rejste til Pakistan for Pathanmissionen.
Fra 1958 - 1971 hed sognepræsten Johannes Kyster. I 1972 blev Vagn Laursen sognepræst. |
Han kom, da Erritsø for alvor begyndte at vokse. Der blev hurtigt brug for en præst mere. I 1978 kom Birger Larsen.
Nu mere end 100 år, efter at kirken blev bygget, tæller Erritsø sogn næsten 10.000 mennesker. Derfor fik man i 1989 en tredje præst, som hedder Susanne Knudstorp. I 2000 efterfulgte Mariane Sloth Vagn Laursen, der gik på pension. Hver kirke har sit menighedsråd og sin kirkebetjening.
1 December 2003 blev der så foretaget en sognedeling. Det kom til at hedde Erritsø sogn og Lyng sogn. Kort fortalt er grænserne således, at det gamle Erritsø ligger øst for Snoghøj Landevej og nord for Kolding landevej, Lyng sogn ligger henholdsvis øst og syd for.
Mariane Sloth blev kirkebogsførende sognepræst i Erritsø sogn,
Susanne Knudstorp blev kirkebogsførende sognepræst i Lyng sogn.
Birger Larsen er sognepræst i begge sogne.
Erritsø kirkegård er blevet udvidet flere gange i de sidste 20 - 30 år. Kirken har købt jord helt ud til Røde Banke, så der er nu også indgang til kirkegården fra denne side.
Der er nu mulighed for flere slags begravelser. Der er almindelige gravsteder, urnegrave, ukendte grave, fællesplæner, græsarealer til kistebegravelser og parkbegravelser.
Den nye kirkegård er stor og parklignende.
I 1984 blev der bygget et nyt ligkapel samt graverfaciliteter.
I 1985 blev der bygget en ny præstegård til ansvarshavende sognepræst. Kirken købte et stort stykke jord fra Erritsøgård, som er kirkens nærmeste nabo.
Den gamle præstegård fra 1958 blev ombygget til kirke- og kordegnekontor, til undervisnings- og mødelokaler med videre. Beliggenheden nær kirke og parkeringsplads gør den velegnet til formålet.
De to øvrige præsteboliger er dels i Snoghøj og dels i Lyngområdet.
Ved Erritsø Kirke er ansat tre præster, sekretær, organist,
kirketjener, tre gravere, sognemedhjælper samt afløsere; så Erritsø Kirke er
efterhånden blevet en stor arbejdsplads.