Du er her: 

Sorggruppe i Fredericia provsti

- Når sorgen bæres sammen.   Sorggruppen er et tilbud om et fællesskab, der kan mindske oplevelsen af sorgens ensomhed. Et fællesskab, der kan lindre og trøste.

Sorggruppen er for voksne, der har mistet et nærtstående menneske ved dødsfald – hvad enten det er sket for nyligt eller for år tilbage.

I gruppen hjælper man hinanden til at sætte ord på sorgen og savnet, og man mødes med andre, der har oplevet at miste.

Gruppen kan bestå af max 8 deltagere. Enhver der melder sig til at deltage er naturligvis underlagt tavshedspligt, så enhver trygt kan fortælle sin historie og tale om sit tab uden, at det kommer videre.

Gruppen mødes onsdag formiddage hver anden uge fra kl. 10.00 - 12.15 i Trinitatis kirkes sognegård, Danmarksgade 61.

Hvis du tænker at sorggruppen måske er noget for dig, så henvend dig til en af sorggruppelederne:

Sognepræst Bente Hjul Johannessen, tlf.: 2912 2053, mail: bhjo@km.dk

Karen Lodberg Iversen, tlf.: 2068 1275, mail: karenlodberg@gmail.com 

 

Del dette: